baner
large small default
PDF Udskriv Email

Når et præmaturt barn starter i institution eller dagpleje, vil det i de fleste tilfælde ikke være fysisk eller psykisk alderssvarende i deres udvikling. Der kan allerede før starten i institutionen / dagplejen, være konstateret følger af den tidlige og svære start på livet, men i nogle tilfælde vil følgerne vise sig senere.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle præmature børn der får følger. Der er mange faktorer der spiller ind. Derfor er det vigtigt, at I som fagpersoner, sætter jer ind i forældrenes og barnets historie og spørger ind til forløbet fra fødslen.

Forældrene

Det er vigtigt at understrege, at forældre til et præmaturt barn, har været igennem en meget psykisk belastende tid og at de ofte er meget følsomme, samt bekymret og opmærksomme på deres barns trivsel. Anerkend, at I har med forældre at gøre, der har lært alle signaler at kende hos deres lille barn og som derfor kan tolke, selv de svageste reaktioner fra barnets side.

En god løbende dialog med forældrene om barnets trivsel er meget vigtig. Afstem forventninger og berolig forældrene. Fortæl dem gerne om barnets dag ved afhentning, i det omfang det er muligt rent ressourcemæssigt.

Barnet

Alt efter hvor tidligt barnet er født og hvilket forløb barnet har været igennem på hospitalet, er prognoserne for følger af præmaturiteten forskellige.

Følger hos præmature børn, kan være både fysiske og psykiske og kan variere meget i intensiteten. Mange af følgerne er ikke ummiddelbart synlige og derfor er det vigtigt at tolke barnets adfærd og reaktioner rigtigt.

Derfor tilrådes det, at institutionen tilegner sig den nødvendige viden om præmature børn. Kun ved at have den faglige viden samt indgående kendskab til barnet, kan institutionen i samarbejde med forældrene opstille de rigtige rammer og iværksætte de nødvendige pædagogiske tiltag for barnet.


Se vores udarbejdede pjecer og fagblad under "Fagblad og Pjecer" i menuen til venstre

Du kan bl.a. finde pjecer der handler om tiden på hospitalet, efter udskrivelsen og flere emnespecifikke publikationer.