|
|
|
|
I de fleste tilfælde indledes et forløb med udredning af barnet når barnet vurderes af en tale/høre pædagog. Det er tit i dette tilfælde, at forældre eller institution bliver opmærksomme på vanskeligheder. Kontakten til barnet og familien vil herefter kunne vise, at barnet har andre følger af den tidlige fødsel. Somme tider vil kontakten til PPR blive etableret før talealderen, eks. ved at sundhedsplejen bliver opmærksom på mulige følger hos det præmature barn. Uanset hvornår og under hvilke omstændigheder I som fagpersoner bliver tilknyttet en familie med et præmaturt barn, vil I møde en familie, der har været igennem en traumatisk tid. Hvordan den enkelte familie reagerer på barnets tidlige fødsel er meget forskellig og afhænger selvfølgelig af menneskerne, den hjælp de har modtaget, samt hvilket forløb de har været igennem. Uanset omstændighederne er det vigtigt for jer som fagpersoner at sætte jer ind i de konkrete oplevelser familien har haft med det præmature barn, da mange nyttige informationer og forklaringer på forældrenes og barnets adfærd kan spores tilbage til den første tid. Vær opmærksomme på, at en del forældre undlader at oplyse om barnets tidlige fødsel, og derfor bør I sørge for at få afdækket eventuel præmaturitet hos barnet.
Det præmature barn kan have oplevet følgende:
Forældrene kan have oplevet:
Følgerne af den tidlige start kan være mange, og det er vigtigt at I som fagpersoner sætter jer ind i de specifikke mulige følger samt hvorledes I kan udrede barnet bedst muligt. Følgerne kan bl.a. omhandle, spiseproblemer, sanseintegrationsproblemer, motoriske vanskeligheder, problemer med synet og hørelsen. Derudover kan barnet have en række mere eller mindre omfattende psykiske følger. Se vores udarbejdede pjecer og fagblad under "Fagblad og Pjecer" i menuen til venstre Du kan bl.a. finde pjecer der handler om tiden på hospitalet, efter udskrivelsen og flere emnespecifikke publikationer. |