Præmature børns vægt varierer alt efter gestations uge (fødselsuge) og alt efter, om der er tale om flerlinger eller et enkelt barn. Ligeledes spiller barnets trivsel i livmoderen en afgørende rolle for barnets vægt og barnets udvikling. Det er vigtigt at vide at ligesom børn, der fødes til tiden, kan vægten hos de præmature børn også være meget forskellig, uden at dette betyder noget.

Når et barn fødes præmaturt, er en del af organerne ikke færdigudviklede og derfor er der behov for behandling af disse små børn. Alt efter om barnet er ekstremt præmaturt, meget præmaturt eller præmaturt, vil behandlingen være mere eller mindre intensiv og kan derfor variere meget. I det følgende er nævnt en række behandlinger, der er de mest almindelige, dog varierer behandlingsbehovet meget fra barn til barn.

 Lungerne

Langt de fleste præmature børn der bliver født, før uge 33, har underudviklede lunger. De fleste ekstremt og meget præmature børn, vil derfor have behov for at få et lungemodnende stof, der hedder Curosurf eller Surfactant. Dette gives gennem et tyndt plastikrør direkte ned i barnets lunger. Surfaktant medvirker at overfladespændingen i lungerne reduceres, så barnet lettere kan trække vejret. De præmature børn har dog brug for hjælp til at klare den kraftanstrengelse det er at trække vejret. For de mindste børn er det vigtigt, at de bruger deres energi på at vokse og blive færdigudviklede. For at lette barnets vejrtrækning kan man lægge barnet i respirator eller man kan give dem C-pap.

En respirator er en maskine, som kobles til et rør, der er placeret i barnets luftrør. Respiratoren kan blæse iltberiget luft forsigtigt ned i barnets lunger. Maskinen kan indstilles, så den passer præcist til hvert enkelt barn. 

C-pap (Continuous Positive Airway Pressure) hjælper barnet med at trække vejret med lidt modstand, ved at  blandet luft og ilt blæses ned i barnets lunger og hjælper med at holde lungerne udfoldede. Dette sker gennem 2 tynde plastikrør, der placeres i barnets næsebor. 

Når barnet får én eller flere af de ovenstående behandlinger (Curosurf, Respirator, C-pap), vil lungerne gradvist blive færdigudviklede. I nogle tilfælde bliver lungefunktionen først bedre, for så at blive dårligere igen, da lungerne er blevet stivere af behandlingen. Det problem kaldes BPD (Bronko Pulmonal Dysplasi). Behandlingen af dette kan variere i tid. Barnets lunger bliver gradvist normale igen med alderen.

 Næring / Amning 

Det ekstremt præmature barn er ikke i stand til at sutte, hverken hos moren eller på flaske. Derfor får barnet lagt en sonde (lille plasticslange) gennem næse og ned i mavesækken. Denne bliver jævnligt skiftet fra det ene næsebor til det andet. Igennem sonden gives moderens udmalkede mælk. Indtil moderen kan dække barnets behov, gives mælk fra en mælkecentral med modermælk. Hos så små børn er mavesækken på størrelse med en lillefingernegl, dvs. at selv få ml. udgør et stort måltid for barnet. Når barnet er født så tidligt, er dets mave ikke altid modent til at modtage mad. Derfor er det med stor forsigtighed, det får mad, da det kan udvikle en betændelsestilstand i tarmene (NEC= Nekrotiserende Entero Colit). Denne betændelsestilstand behandles med faste, antibiotika og evt. operation. Indtil barnet kan sutte selv, får det al sin mad gennem sonden. Amning er dog en meget vigtig aktivitet og præmature børn har gode muligheder for at blive ammet fuldt, når de er stærke nok til det. Dog kræver det, at barnet vænnes til kontakt med hud, smag og duft samt selve bevægelsen af sutte/synke (Mælkevejen).

Gulsot

De fleste præmature børn udvikler gulsot. Gulsot er en ufarlig tilstand, men skal behandles, da barnet ellers kan blive slapt og sløvt.
Gulsot behandles med fototerapi (stærkt lys), som er helt ufarligt. Dog har barnet  tætsluttende stofbriller på, som beskytter øjnene mod lyset, og som skåner det i forvejen sarte barn for voldsom lyspåvirkning. Fototerapien skal oftest gentages over flere omgange og ofte i nogle dage ad gangen. Barnet ligger i en såkaldt lyskasse og bliver visse steder placeret på en plade, således at barnet kan modtage lyset nedefra. Barnet får tilført ekstra væske under behandlingen, enten i form af mere mad eller i form af væske i et drop, da behandlingen medfører, at barnet mister væske gennem huden.

Hjernen

Jo tidligere det præmature barn bliver født, desto større risiko er der for, at barnet får en hjerneblødning. Det er dog vigtigt at understrege, at der findes flere grader af hjerneblødninger . En mindre hjerneblødning har altså ikke de samme konsekvenser hos det lille barn, som den ville have for en voksen. Ekstremt præmature børn scannes regelmæssigt for hjerneblødninger, meget præmature børn scannes som regel få gange og præmature børn scannes ikke rutinemæssigt.