At blive forældre til et præmaturt spædbarn er en noget anderledes start, end den de fleste forventer. Det er en tid hvor bekymringer og forskellige psykiske påvirkninger fylder rigtig meget, og hvor man sjældent har overskud til at koncentrere sig om andet end barnets trivsel. De mange planer og drømme om det lille spædbarn man får med hjem, er pludselig erstattet af en barsk virkelighed på neonatalafdelingen.

Det vigtigste man kan gøre som forældre til et præmaturt spædbarn, er at holde fast i forældrerollen på de nye vilkår og at få talt ud om det I oplever.

Mor
Som mor er der rigtig mange tanker og følelser der trænger sig på. Bekymringerne om barnet - og eventuelle søskende - egen skyldfølelse og den manglende forståelse for hvorfor man er i denne situation, fylder rigtig meget. Måske reagerer du som mor ikke med det samme, men et rigtigt godt råd er at tage imod psykologhjælp så hurtigt som muligt. Få talt med en psykolog om dine oplevelser og tanker. At få et præmaturt barn er traumatisk, og tiden på neonatalafdelingen sætter i langt de fleste tilfælde sine tydelige spor.

Ofte tilbydes der ikke psykologhjælp på hospitalerne, så brug én i dit netværk, eller din mand, til at booke en tid til dig hos en psykolog med speciale i efterfødselsreaktioner. Tal med din mand, eller pårørende, du føler dig tryg ved, og bed dem om blot at lytte til dig. 

Far
Som far kan det være svært at forstå moderens reaktioner og følelser. Det er vigtigt at understrege, at man heller ikke altid skal forstå, men at det at spørge og lytte og tale sammen, er den bedste måde at bearbejde situationen på sammen. Det er vigtigt at du som far får taget imod psykologhjælp så hurtigt som muligt. Få talt med en psykolog om dine oplevelser og tanker og sørg for at moderen til barnet ligeledes får hjælp.

Ofte tilbydes der ikke psykologhjælp på hospitalerne, så brug dit netværk til at booke en tid, eller gør det selv, hvis du har overskuddet. Psykologen skal have speciale i efterfødselsreaktioner, og I kan både få individuelle eller parsamtaler.

Søskende
Hos mange familier der får et præmaturt barn, er der ligeledes en bror eller søster, der har glædet sig til en lille ny i familien. For mange børn er ankomsten af en bror eller søster forbundet med at skulle dele sin mor og far. De små er sjældent lige så sjove som man havde håbet på, for egentlig ligger de jo bare og sover, skriger eller skal have mad og ren ble. Situationen for søskende til præmature børn er meget mere alvorlig end det faktum, at de nu skal deles om opmærksomheden.

Søskende til præmature bliver nemt oversete og efterladt med deres egne tanker og fantasier om lillebror eller lillesøster, man ikke må røre ved, der ikke kan trække vejret selv, der bor på hospitalet, der ikke rigtig ligner en baby og som man ikke må besøge hvis man bare er lidt forkølet.

Gode råd til forældrene og til bedsteforældre eller pårørende omkring familien er at:

• Fortæl broderen eller søsteren, hvad der skal ske med den lille ud fra deres verdens billede. Jo ældre børnene er, desto mere vil de selv spørge. Svar dem, men del ikke jeres bekymringer med dem.
• Lad dem tegne eller skrive om deres bror eller søster
• Sørg for at der ligeledes bliver købt gaver til dem og ikke kun til det lille nye familiemedlem
• Hyg om dem og lad dem selv bestemme, om de vil med på hospitalet
• Det er oftest en tilstand af kaos som børn, der pludselig bliver storebror eller storesøster til et præmaturt barn, befinder sig i. Glæden og spændingen over at der ligger et barn i mors mave, er erstattet af en hverdag hvor sorg, angst og manglende opmærksomhed er altoverskyggende.

For mange søskende medfører en præmatur bror eller søster, at familien ikke kan fungere som alle andre familier, men at der skal tages hensyn for altid. For disse søskende ændrer hverdagen sig markant og deres forældres angst og sorg gør stort indtryk på dem.
 


 Bogen kan købes på www.praematurshop.dk