|
|
|
|
Stifterne af Landsforeningen Præmatures Vilkår er alle forældre til præmature børn der sammen med eksperter indenfor præmaturitet, er gået sammen om at sikre bedre vilkår for de mindste i Danmark. I erkendelse af, at behovet for fagligt funderet, rådgivning, oplysning samt vidensdeling stiger eksplosivt, blev Landsforeningen Præmatures Vilkår stiftet. Landsforeningen Pærmatures Vilkår sætter fagligheden meget højt. Foreningen er således den eneste forening på området der kan sikre forældre og fagpersoner at alle rådgivere har et dybdegående fagligt kendskab til præmature børns særlige behov. Forældre til forældrekontakt og netværk anerkendes som en god støtte men bør aldrig erstatte videnskablig funderet rådgivning når det omhandler præmature børns trivsel. I Danmark er der en grundlæggende mangel på viden og oplysning vedr. præmaturitet hos de mennesker, der er omkring barnet efter udskrivelse fra hospitalet. På mange områder er Danmark bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med rent opfølgningsmæssigt, og derfor er en af målsætningerne for Landsforeningen Præmatures Vilkår , " at sikre at alle mennesker omkring et præmaturt barn, bliver støttet og oplyst tilstrækkeligt til at kunne varetage barnets tarv og derved barnets trivsel hele barndommen og ungdommen" |