baner
large small default
PDF Udskriv Email

 

Hos mange familier der får et præmaturt barn, er der ligeledes en bror eller søster, der har glædet sig til en lille ny i familien.

For mange børn er ankomsten af en bror eller søster forbundet med at skulle dele sin mor og far. De små er sjældent lige så sjove som man havde håbet på, for egentlig ligger de jo bare og sover, skriger eller skal have mad og ren ble.

Situationen for søskende til præmature børn er meget mere alvorlig end det faktum, at de nu skal deles om opmærksomheden.

Søskende til præmature bliver nemt oversete og efterladt med deres egne tanker og fantasier om lillebror eller lillesøster, man ikke må røre ved, der ikke kan trække vejret selv, der bor på hospitalet, der ikke rigtig ligner en baby og som man ikke må besøge hvis man bare er lidt forkølet.